Velkommen
Efter vi har konstateret, at De har overtaget en parcel i det naturskønne Stenøgård-område ved Roskilde Fjord, vil vi på vegne af grundejerforeningen byde Dem velkommen hertil.
Krav om medlemskab
For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at man er pligtig til at være medlem af grundejerforeningen, og ifølge vedtægterne skal ejerskiftet meddeles foreningen senest 14 dage efter overtagelsen.
Kontingent m.v.
Ved overtagelsen betales et indskud på kr. 500,- samt kontingent på p.t.kr.700,-/pr. år.
- Betaling:
Betalingen er forfalden senest 1 måned efter købsdato. - Opkrævning sker via bank Sparekassen Sjælland Frederikssund
- Er kontingent betalt ved overtagelse, betales kun indskud.
Vedtægter
Vedlagt fremsendes grundejerforeningens vedtægter, som vi venligst, i alles interesse, beder Dem studere nærmere.
Fordele og visse pligter
Der er en mængde fordele ved medlemskabet, herunder kan bl. a nævnes:
- Vejkontrol og –vedligeholdelse
- Snerydning
- Græsslåning (stier og fællesarealer)
- Vagtordning
- Storskraldsafhentning (kommune)
- Sankt Hans
- Fælles myndighedskontakt
Der er også pligter herunder bl.a. overholdelse af:
- Gældende servitutter
- Vedtægternes ordensforskrifter
Fartgrænser
Bestyrelsen opfordrer alle bilejere til at tænke lidt på nærmiljøet og overholde de gældende fartgrænser.
Helt naturligt skal alle vise hensyn og være med til at sikre såvel voksnes såvel som børns liv og førlighed.
Endnu engang velkommen til Stenøgård-området en dejlig plet på landkortet, som De fremtidig kan være med til at gøre til et endnu bedre sted at være !
