Sommerhusene på Tørslev Hage
De bestående sommerhuse og området omkring blev grundlagt i 1960èrne, dels via udstykninger fra Gl. Færgegaard og dels fra Stenøgaard. Vi har ikke opsøgt dokumenter på de oprindelige udstykninger, men er i besiddelse af nedenstående kort, der stammer fra denne tidsperiode.
Vi kan se at området gennemskæres af en gennemgående vej, den daværende Gammel Færgegaardsvej. Alle parceller nord for denne vej er udstykket fra Stenøgaard, men efter at dette kort er trykt, kommer der til Stenøgaard endnu et sommerhusområde beliggende tættere på Tørslev. Alle parceller syd for vejen er udstykket fra Gl. Færgegaard.
Den store Hage ligner jo faktisk et stort ørnehoved. På kortet her ses tydeligt den åbning, der i 2019 har givet plads til Fjordlandsvejen og forbindelsen til Kronprinsesse Marys Bro.
Stenøgaardudstykningen. Stenøgaard var fra 1940 ejet af murermester L. Manniche, men i 1956 overtog hans hustru Karen Manniche ejendommen ifølge skifteretsattest. Hun solgte i 1963 ejendommen til Fjordbakken A/S. Vi er ikke vidende om familien Manniche havde del i projektet, eller om de alene havde ejendommen som landbrug. Men det var i hvert fald Fjordbakken A/S som stod som sælger af alle sommerhusparcellerne i perioden 1964 til 1967.
I 1964 er tinglyst deklaration angående benyttelse, bebyggelse, grundejerforening, renovation, vand- og elforsyning samt beplantning, hegn og fællesarealer.
Alle matrikelnumre i denne del af udstykningen har matrikel nr. 8 + et eller to bogstaver.
Vi kan se fra flere af parcellerne at køberne i første omgang fik skødet lyst betinget, hvilket selvfølgelig skyldes at endelig tinglysning har afventet at alle detaljer i udstykningen var kommet på plads. Den betingede tinglysning medførte at kommunen i første omgang nægtede byggetilladelser, et forhold der dog blev berigtiget ved klage overfor overordnede myndigheder.
Vi hører ikke mere til udstykningsselskabet eller har kendskab til personkredsen, men kan konstatere at selskabet senere gik konkurs i 1990èrne.
Her ses det nutidige område udstykket fra Stenøgaard. Kortet er fra 2015 og udarbejdet af Vejdirektoratet i forbindelse med projekteringen af motortrafikvej og bro. Vi kan se her at sommerhusområdet Kysttoften og Kystsvinget er kommet til.
Gammel Færgegaardsudstykningen. Ejeren af Gammel Færgegaard gårdejer Martin Hansen var selv den juridisk ansvarlige for hele udstykningen. Det var nogle år før Stenøgaardudstykningen tog sin start, og det var ham som stod som sælger af de enkelte parceller. I 1960 blev på parcellerne tinglyst deklaration om rådighedsindskrænkning, forbud mod helårsbeboelse og pligt til medlemskab af grundejerforening. Og i 1963 blev tinglyst deklaration angående bebyggelse.
Som det fremgår har alle parcellerne matrikel nr. 9 + et eller to bogstaver.
Vi ser her sommerhusområdet udstykket fra Gammel Færgegaard. Ligesom ovenstående er det fra 2015 og udarbejdet af Vejdirektoratet.
I 1961 blev første del af udstykningen etableret med salg af de parceller, der ligger omkring Granplantagen. De øvrige blev solgt i 1964.
Der henvises i øvrigt til den omfattende historie om Gammel Færgegaard og gårdejer Martin Hansen.
Grundejerforeningerne Gl.Færgegaard og Stenøgaard.
Sommerhusområdet har jo efterhånden en del år på bagen. I mange år var området vel en smule skjult eller lukket for omgivelserne. Vejen dertil gik og går fortsat via den smalle vej gennem Tørslev By. Opførelsen af bro og motortrafikvej har naturligt skabt nysgerrighed fra mange andre end sommerhusbeboerne.
Statens beslutning om at opføre en bro og motortrafikvej har berørt mange sommerhusejere, og vi ved at grundejerforeningerne i forløbet har været involveret i forskellige høringer. Naturligt nok skabte projektet usikkerhed og vel også en del modstand. Nu er broen og motortrafikvejen en kendsgerning, og det er et faktum at sommerhusejerne må leve med de gener det giver.
Ved besøg i sommerhusområdet oplever man at der er mange ombygninger og nybygninger i gang. Det er naturligt nok efter at myndighederne nu godkender helårsbeboelse på visse betingelser. Men det er også en kendsgerning, at mange sommerhuse trænger til en kærlig hånd eller er delvis skjult af store bevoksninger.
Grundejerforeningerne er en vigtig del af ”pasningen” af området. Som skrevet er der to grundejerforeninger. Og hver forening har egne vedtægter og bestyrelse.
Vi har via et medlem af Historisk Forening i Jægerspris fået indsigt i diverse generalforsamlingsreferater for Gammel Færgegårds Grundejerforening. Vi kan se at foreningens virke er mangesidigt. Foreningen interesserer sig for vejhastigheder og har kontakt med kommune og politi. Vejene skal vedligeholdes. Der er kontakt med kommunen om renovation og affaldsforhold. Der er regler anvendelse af plæneklippere og motorsave. Fællesarealerne skal passes med beplantning og afgræsning. Ejerne har tilsynspligt med dræn i området. Borde og bænke skal vedligeholdes og males. Der afholdes arbejdsdage, med blandt andet samling af skrald. Der afholdes et årligt Sankt Hans Bål. Alt dette er samlet omkring en bestyrelse, som via en årlig generalforsamling aflægger beretning og regnskab. Der er sikkert mange flere udfordringer end nævnt her.
Stenøgårds Grundejerforening blev stiftet i 1968 og kunne således i 2008 fejre sit 40 års jubilæum. I forbindelse med jubilæet blev udarbejdet et sammendrag fra emner på de afholdte generalforsamlinger gennem de 40 år. Vi har via foreningens tidligere formand Eigil Otte og nuværende formand Henning Skjødt modtaget dette. Vi har valgt nogle enkelte emner.
Selv om diskussionen om bro og vejforbingelse har været mest aktuel efter 2008, viser sammendraget at broforbindelsen har været på tapetet mange gange forinden. Fra generalforsamlingen i 1969 står følgende: ”Broen kommer helt sikkert med dæmning i begge ender og højbro over fjorden – færdig ifølge Amtet i 1974/75, og I 1971 blev klaget til trafik- og forureningsminister J. Kampmann vedrørende broprojekt med understregning af de miljømæssige konsekvenser i negativ retning. Og i 1990 fremgår det at Amtet siger at broprojektet er udskudt til 1990.”
Ved generalforsamlingen i 1971 nævnes første gang kloak-sagen, og det bliver et gennemgående emne de kommende år. ”Jægerspris Kommune regner med ca. kr. 8-10.000 pr. parcel og en anlægsperiode på 2-3 år. I 1974. sender bestyrelsen brev til kommunalbestyrelsen på vegne Stenøgård og Gl. Færgegårdmed en klage over kommunens behandling af en sag vedr. kloakering af området, som er vedtaget uden at borgerne er orienteret herom. Projektet findes unødvendigt, meget dyrt og vil blive forsøgt gennemført hen over hovederne på parcelejerne. Et efterfølgende møde med kommunen medførte blot, at kommunen stillede krav om, at hver forening skulle meddele hvilke parceller, der var for eller imod. På en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling var 0 stemmer for offentlig kloakering og 43 imod.
I 1975 blev startet en sag gennem Ingeniørgruppen, og sagen blev indanket til Overlandvæsenskommissionen. I 1977 blev kloaksagen overgivet til styring gennem Hovedstadsområdet iht ny miljølov. I 1983 fremgår at kloaksagen endnu ikke er afgjort, og det ser ud til at Miljøministeriet får den endelige afgørelse. I 1984 får kloaksagen sin endelige afgørelse. Den fritager Tørslev Hage og Gerlev Strand for kloakering, og områderne kan nu anvende nedsivningsanlæg. ”
Udover nævnte emner ses at der er brugt mange resourcer på Gl. Færgegårdsvejs anlæg og vedligeholdelse, samt køb og pasning af fællesarealer.
Huset som ligger på matr. nr. 9c – Granplantagen 84
Gammelt maleri Nutidigt billede
Erik Hansen, Fjordgaarden fortæller: ”Det var i 1939. En mand ved navn Svend Rørdam Holm var ude at ro i kajak og han så inde på bredden er gammelt kohus. Han blev så betaget af stedet, at han henvendte sig til ejeren, Martin Hansen, Gammel Færgegaard, om han kunne købe grunden. Det kunne han. Grunden var på ca. 2 td.ld. , og han gav vist kun 1200 kr. for grunden. Han byggede straks et hus, der blev det første sommerhus på Tørslev Hage. Huset står der den dag i dag. Vi har ikke kendskab til nuværende ejerforhold andet end at der i tingbogen står boet efter en ejer, som har haft ejendommen siden 1981.”
Huset har også en anden historie, som Frederikssund Historiske Forening har berettet: ”Huset blev skjulested for sabotører efter Kalvøpavillonens brand. Bob og John var dæknavne for 2 sabotører fra gruppen Holger Danske, der den 30. oktober 1943 ankommer til Frederikssund. De spiser frokost på en restaurant nær havnen og går derefter ud på Kalvøen. Her spilles fodbold og ingen bemærker de 2, der slentrer rundt om Kalvøpavillonen. De bryder ind og sætter 8-10 brandbomber, og åbner nogle vinduer for at skabe træk. Kl. 17 bryder den i brand og brandvæseneret kan ikke redde den.”
Ovenstående Erik Hansen beretter: ”Jeg var 5 år dengang og husker at vi løb fra Gerlev og ud til Ivers Høje ved stranden og så den brændte. Modstandsmanden Svend Aage Andersen har fortalt mig at de 2 sabotører flygtede i kajakker til det yderste røde hus på Tørslev Hage og gemte sig der et par dage indtil der faldt ro på. Svend Aage Andersen fortalte mig også at tyskerne havde planer om at bruge pavillonen som hovedkvarter.”
Skeletterne fra Tørslev Hage
Den 9. marts 2021 kunne man i Lokalavisen for Horns Herred læse om et fund at skeletter. Vi har lavet et uddrag fra indlægget i avisen.
Knoglerne blev sorteret og undersøgt af en af ROMU’s arkæologer, Julie Nielsen, som har stor erfaring med arkæologisk skeletmateriale og derfor kunne give kvalificerede bud på de dødes alder, køn og sundhedstilstand. Foto: Jens Winther Johannsen.
Forhistorien er følgende: ” I marts 2020 blev ROMU involveret i en usædvanlig sag, som affødte en del skriverier: Ved udjævning af en sommerhusgrund på Tørslev Hage var en gravemaskinefører stødt på menneskeknogler. Han tilkaldte Nordsjællands Politi, men da politiet snart efter fandt en flintolk, stod det klart, at knoglerne var fra stenalderen. Fundet var derfor ikke en sag for politiet, men for det lokale museum, og på den måde blev ROMU, som Færgegården er en del af, involveret. Resterne af dét, som viste sig at være en grav, blev udgravet, og fundene bragt til museet og undersøgt.
Fundet af dolken gjorde det muligt hurtigt at datere graven. Flintdolke var nemlig typiske gravgaver for mænd i bondestenalderens sidste del; faktisk i så høj en grad, at perioden også kaldes dolktid. Dolken fra graven på Tørslev Hage er af en type, som er karakteristisk for dolktidens første del (2350-1950 f.Kr.). At knoglerne var så velbevarede, at politiet indledningsvis troede, at der var tale om skeletdele af nyere dato, skyldes, at graven indeholdt et lag af muslingeskaller. Kalken i skallerne havde modvirket udvaskningen af knoglerne i de godt 4000 år, der er gået siden gravlæggelsen og givet dem ekstraordinært gode bevaringsforhold.
En nærmere undersøgelse har vist, at knoglerne stammer fra to mænd. De blev ikke gravlagt samtidigt, for det var tydeligt, at knoglerne fra den først gravlagte blev skubbet ud af deres oprindelige leje ved den anden gravlæggelse. Manden, der blev begravet først, var 40-45 år ved sin død og omkring 182 centimeter høj; en ganske imponerende højde i stenalderens slutning. Knoglerne viste ingen tegn på sygdom, men hans tænder var i en sølle forfatning.
Da Nordsjællands Politi fandt en flintdolk, indstillede de deres arbejde og overdrog ROMU sagen. Foto: Nordsjællands Politi.
Manden, der blev gravlagt sidst, var ved sin død omkring 25 år og 175 centimeter høj. Han var således lidt mindre end den først gravlagte, men stadig flere centimeter over periodens gennemsnitshøjde. Hans knogler bar heller ikke spor af sygdom, og tænderne var i noget bedre stand end den ældre mands. En bennål lå endnu ved den yngre mands venstre skulderled, hvor den har hægtet hans klædedragt sammen. Det er uvist, hvem af de to gravlagte, flintdolken tilhørte. Selvom flintdolke er typiske for perioden, fik langt fra alle en dolk med sig i graven. Ud over sine rent praktiske funktioner var dolken også en statusmarkør. At de gravlagte ikke tilhørte de nederste samfundslag, antydes også af deres højde og fraværet af tegn på mangelsygdomme – de to mænd har fået den mad, de havde brug for.